Procedure ved dødsfald – En vejledning for familier

Når et familiemedlem går bort, kan det være en overvældende og følelsesladet tid. Udover at håndtere sorgen er der en række praktiske forhold, der skal tages hånd om. Vi vil forsøge at give dig en grundig gennemgang af, hvad du som efterladt skal forholde dig til, efter dødsfaldet, til de mere administrative og juridiske opgaver, der følger.

Første skridt efter dødsfaldet

Er din kære afgået forventeligt, af ordnede forhold, så er der forskellige skridt der skal tages, imod at få 

Kontakt en læge

Hvis dødsfaldet sker i hjemmet, skal du straks kontakte en læge, der kan bekræfte dødsfaldet og udstede en dødsattest. Sker dødsfaldet på et hospital eller plejehjem, vil personalet normalt tage sig af denne proces.

Informér anden nærmeste familie

Det er vigtigt at informere andre nærmeste pårørende om dødsfaldet så hurtigt som muligt. Dette kan være en svær opgave, men det er nødvendigt, så de kan begynde at arrangere deres egne praktiske foranstaltninger. Derudover kan i også støtte hinanden i situationen og du har nogle at snakke med de svære ting om.

Kontakt en bedemand

At kontakte en bedemand er en af de vigtigste handlinger, du som efterladt skal tage dig af efter et dødsfald. Bedemanden spiller en central rolle i at lette mange af de praktiske opgaver, der følger med, og kan hjælpe dig med at navigere i denne svære tid. Her er en detaljeret gennemgang af, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan bedemanden kan hjælpe dig.

Hvad kan en bedemand gøre?

En bedemand er en professionel, der er specialiseret i at håndtere alle de praktiske aspekter af en begravelse eller bisættelse. Dette inkluderer:

  • Transport af afdøde: Bedemanden sørger for transport af den afdøde fra dødsstedet eller hospitalet, til kapellet, kirken eller krematoriet. Dette kan omfatte både lokal transport og, hvis nødvendigt, transport over længere afstande, herunder international transport.
  • Planlægning af begravelse eller bisættelse: Bedemanden er din trofaste og forstående rådgiver og støtte, til at komme igennem den svære periode. Vi hjælper med at arrangere ceremonien og alle særlige behov, uanset om det er en traditionel begravelse, en bisættelse med kremation, eller en ceremoni i en anden trosretning.
  • Vi kan hjælpe med at vælge en passende kiste eller urne, samt stå bestilling af blomsterdekorationer og aftaler med blomsterforretninger, om løsning hvor andre deltagere kan købe blomster til levering i kirke, kapel eller andet. Vi kan hjælpe med valg af musik, og andre elementer, der kan gøre ceremonien personlig og mindeværdig.
  • Håndtering af dokumenter: En bedemand hjælper med at indsamle og udfylde de nødvendige dokumenter, som fx dødsattesten, anmodning om begravelseshjælp, og anmeldelse til folkeregistret. 
  • Dette er vigtigt for at sikre, at alle officielle papirer er i orden, og at der ikke opstår forsinkelser i processen. Vi sørger for at du har komplet overblik over økonomien og kan hjælpe dig igennem den komplicerede og sørgelige proces at miste et familiemedlem.
  • Koordinering med kirke eller ceremonisted: Hvis der skal afholdes en ceremoni i en kirke, et kapel eller et andet sted, koordinerer bedemanden med de relevante personer for at sikre, at alt forløber som planlagt. Dette kan inkludere planlægning af tidspunkt, kontakt med præsten eller anden ceremonileder, og forberedelse af lokalet.
  • Som bedemand, kan vi også fungere som ceremonileder.
  • Annoncering og mindesider: Bedemanden kan hjælpe med at udforme og indrykke dødsannoncer i aviser eller på online platforme, samt kan rådgive om tekst til dødsannonce, begravelseskort og om begravelsestalen.
 

Valg af bedemand – Hvad skal du overveje?

Når du skal vælge en bedemand, er der flere faktorer, du bør tage i betragtning for at sikre, at du får den rette hjælp:

  • Pris: Bedemænd tilbyder forskellige pakker og tjenester, og priserne kan variere betydeligt. Jeg kan altid tilbyde et prisoverslag og sikre, at du får en fair pris for de ydelser, du har brug for. Husk altid at spørge din bedemand om en detaljeret prisoversigt, så du undgår uventede omkostninger. Vi kan også guide dig til den billigste begravelse, hvis der har været et ønske om ikke at gøre det store ud af begravelsen af afdøde.
  • Erfaring og omdømme: Det er vigtigt at vælge en bedemand med et godt omdømme og erfaring i branchen. Du kan læse anmeldelser online eller spørge venner og familie om anbefalinger. En erfaren bedemand vil have kendskab til lokale forhold og kan tilbyde kyndig vejledning gennem hele processen.
  • Jeg er lokalt kendt på hele Nord- og Vestsjælland, faktisk det meste af Sjælland og har flere års erfaring som bedemand, derfor har du i mig, en meget erfaren bedemand, som sætter en ære i at afskeden foregår med omsorg, værdighed og respekt.
  • Personlig kemi og empati: Da bedemanden skal hjælpe dig gennem en følsom tid, er det vigtigt at vælge en, som du føler dig tryg ved, og som viser empati og forståelse for dine ønsker og behov. Kemi er noget du føler i indledende samtaler med bedemanden, derfor vælger jeg altid at give en gratis uforpligtende snak, så du/i altid kan føle kemien af, inden i beslutter jer om at bruge mig som bedemand.
  • En god bedemand tager sig tid til at lytte og besvare alle dine spørgsmål, samt støtter i den svære tid og det mener jeg ikke skal koste ekstra. Derfor har jeg under priser lavet en liste over tillægsydelser, jeg ikke syntes skal koste ekstra og derfor ikke tager tillæg for.
  • Tjenester: Som bedemand tilbyder man forskellige ydelser, så det er vigtigt at sikre, at den bedemand, du vælger, kan tilbyde de specifikke tjenester, du har brug for. Nogle bedemænd tilbyder også ekstra services som juridisk rådgivning, hjælp med arvesager, eller assistance med at arrangere mindehøjtideligheder.
  • Jeg ønsker at kunne rådgive og assistere bredt og har derfor erfaret mig i næsten alle aspekter du kunne få brug for. Jeg har kontakter mange steder på hele Sjælland og har prøvet at stå for mange typer af begravelser og bisættelser.
 

Procedure ved dødsfald på plejehjem

Hvis dødsfaldet sker på et plejehjem, er proceduren lidt anderledes, her kan du læse de faktorer der er lidt anderledes hvis afdøde har boet på plejehjem.:

  1. Plejehjemmets rolle: Plejehjemspersonalet vil normalt tage sig af at kontakte en læge for at bekræfte dødsfaldet og udstede en dødsattest. De vil også informere de nærmeste pårørende og tage sig af den afdøde, indtil en bedemand ankommer.
  2. Valg af bedemand: Pårørende kan frit vælge en bedemand, men plejehjemmet kan også tilbyde at kontakte den ønskede bedemand på dine vegne. Det er dog vigtigt at undersøge priser og services fra bedemanden for at sikre, at du får den rette service til en rimelig pris.
  3. Tømning af værelse: Plejehjemmet vil normalt give de efterladte en vis tid, til at tømme den afdødes værelse. Det er vigtigt at afklare med plejehjemmet og om der er nogen særlige regler for fjernelse af personlige ejendele, der findes i nogle tilfælde mulighed for at underskrive en rydningserklæring/tømningsattest, med særlige regler for at kunne flytte boet.
 

Arv og skifteret

Når en person dør, overgår deres ejendele til deres arvinger ifølge arveloven eller et eventuelt testamente. Her er hvad du skal gøre:

  1. Kontakt til skifteretten: Dødsfaldet anmeldes automatisk til Skifteretten, når et dødsfald anmeldes. Derefter vil underskriver blive kontakte omkring et møde, herefter beslutter Skifteretten, hvordan boet skal behandles. Dette kan ske som privat skifte, bobestyrerbo eller insolvent bo, afhængigt af situationen.
  2. Testamente og arverækkefølge: Hvis den afdøde har efterladt sig et testamente, vil arven blive fordelt i henhold til dette. Uden et testamente vil arven blive fordelt efter arvelovens regler, som typisk tilgodeser ægtefælle og børn først.
  3. Offentlig gældsanmeldelse: Det er vigtigt at sikre, at alle kreditorer får besked om dødsfaldet, så de kan anmelde deres krav i boet. Dette sker normalt gennem en offentlig bekendtgørelse.
 

Læs mere i vores guide til skifteret her.

 

Lad os stå for alle detaljerne – Professionel rådgivning og fuld service ved dødsfald

Når du står midt i sorgen over at have mistet en, du holder af, kan det være overvældende at skulle håndtere alle de praktiske og juridiske opgaver, der følger med et dødsfald.

Hos Britts begravelse forstår jeg, hvor vigtigt det er at få den nødvendige støtte og vejledning i en svær tid. Som bedemand tilbyder jeg en komplet service, hvor jeg tager mig af alle detaljerne og sikrer, at alt forløber korrekt og værdigt.

Vi hjælper dig hele vejen

Vi ved, at der er mange ting at tage stilling til, og vores mål er at lette byrden ved at stå for alle de nødvendige opgaver. Her er, hvad vi kan hjælpe med:

Vi sørger for transport af den afdøde og arrangerer ceremonien, uanset om det drejer sig om en traditionel begravelse, bisættelse eller anden form for mindehøjtidelighed. Vi tager os af alt fra valg af kiste eller urne til koordinering med kirke eller ceremonisted, blomsterdekorationer, og musik.

Vi står for at indsamle og udfylde alle nødvendige dokumenter, såsom dødsattesten, ansøgninger om begravelseshjælp, og anmeldelser til folkeregistret. Dette sikrer, at alle formelle krav er opfyldt, og at der ikke opstår forsinkelser.

For mange er økonomien en bekymring i forbindelse med et dødsfald. Vi tilbyder et klart økonomisk overblik, hvor vi forklarer omkostningerne ved de forskellige ydelser, herunder udgifter til os som bedemand og til begravelsesprocessen. Vi sikrer, at du får en gennemskuelig prisoversigt, så du kan træffe informerede beslutninger uden uventede udgifter.

Hver familie er unik, og vi tilbyder tilpassede løsninger, der tager højde for dine særlige ønsker og behov. Uanset om du ønsker en intim ceremoni eller en større mindehøjtidelighed, sørger vi for, at det bliver en smuk og respektfuld afsked.

Jeg står klar til at bistå i alle timer i døgnet, tøv derfor ikke med at kontakte for en uforpligtende snak.

Ofte stillede spørgsmål

Det første, du skal gøre, er at kontakte en læge, der kan bekræfte dødsfaldet og udstede en dødsattest. Derefter kan du kontakte en bedemand, som kan hjælpe dig med de næste skridt, herunder transport af den afdøde og planlægning af begravelsen eller bisættelsen.

Det er vigtigt at vælge en bedemand, som du føler dig tryg ved, og som kan tilbyde de tjenester, du har brug for. Du kan sammenligne flere bedemænd ved at indhente tilbud, læse anmeldelser, og få anbefalinger fra venner og familie. Husk også at spørge om priser og få en detaljeret oversigt over omkostningerne.

Prisen på en begravelse eller bisættelse kan variere afhængigt af de ydelser, du vælger. Typiske omkostninger inkluderer transport, kiste eller urne, ceremonielle udgifter, og blomsterdekorationer. Det er en god idé at få et klart økonomisk overblik fra bedemanden, så du ved, hvad de samlede omkostninger vil være.

Den afdødes ejendele og gæld udgør boet, som skal opgøres og fordeles blandt arvingerne. Skifteretten vil være involveret i denne proces, og afhængigt af omstændighederne kan boet behandles som et privat skifte, bobestyrerbo eller insolvent bo.

En begravelse indebærer, at den afdøde begraves i en kiste i jorden. En bisættelse derimod betyder, at den afdøde kremeres, og urnen med asken enten nedgraves eller placeres i en urnemur eller urnehave. Valget afhænger af den afdødes og de efterladtes ønsker.

Ja, en bedemand kan hjælpe med alle nødvendige papirer, herunder dødsattesten, anmeldelse til folkeregistret, og ansøgninger om begravelseshjælp. Bedemanden kan også kontakte relevante myndigheder herom.