Arv og Skifteret – Bedemandens guide til arveprocessen efter et dødsfald

Arv er de ejendele, formue og gæld, som en afdød person efterlader sig. Arven kan omfatte alt fra kontanter, fast ejendom, og personlige ejendele, til pensionsopsparinger og forsikringer. Fordelingen af arven sker efter arvelovens bestemmelser eller i henhold til den afdødes testamente, hvis et sådant foreligger.

Skifteretten – Hvad er dens rolle?

Skifteretten er den del af domstolssystemet, der håndterer fordelingen af arv efter et dødsfald. Når en person dør, skal boet (den afdødes ejendele og gæld) anmeldes til Skifteretten. Skifteretten har til opgave at sikre, at boet bliver opgjort og fordelt korrekt i overensstemmelse med loven og eventuelle testamenter.

Skifteformer: Hvordan kan boet behandles?

Afhængigt af den afdødes situation og ønsker fra arvingerne, kan boet behandles på forskellige måder:

Privat skifte

Ved privat skifte overtager arvingerne selv ansvaret for at opgøre boet og fordele arven. Dette kræver, at arvingerne er enige og økonomisk solvente, og at de opfylder betingelserne for at kunne skifte boet uden bobestyrer. Et privat skifte kan være en fordel, hvis der er et højt tillidsniveau mellem arvingerne, da det giver dem større kontrol over processen.

Bobestyrerbo

Hvis arvingerne ikke er enige, hvis der er komplekse forhold i boet, eller hvis der er en risiko for insolvens, kan Skifteretten udpege en bobestyrer, som er en advokat, der håndterer boet på vegne af arvingerne. Bobestyreren sørger for at opgøre boet, sælge eventuelle aktiver og fordele arven i overensstemmelse med loven eller testamentet. Dette sikrer en professionel og neutral håndtering af boet, men kan også medføre ekstra omkostninger.

Forenklet skifte

Hvis den afdødes efterladte ejendele har en værdi under et bestemt beløb, kan boet behandles som et forenklet skifte. Dette er en hurtigere og mindre omkostningstung proces, hvor arvingerne kan få adgang til arven uden en fuld opgørelse af boet. Dette kræver dog, at der ikke er nogen gæld, der overstiger aktiverne.

Insolvent bo

Hvis boet er insolvent, det vil sige, at gælden overstiger værdien af aktiverne, kan det behandles som et insolvent bo. I dette tilfælde vil en bobestyrer sørge for at sælge aktiverne og betale kreditorerne i henhold til deres prioritetsstilling. Arvingerne modtager kun arv, hvis der er midler tilbage efter gældsafvikling og vil kunne afsige sige arveretten, hvis de ikke ønsker at arve gælden, man afgiver så også afkald på arveretten til personlige og sentimentale genstande i hjemmet.

Arverækkefølge: Hvem har ret til arv?

Arverækkefølgen bestemmes af arveloven, medmindre der foreligger et gyldigt testamente. Arveloven opdeler arvingerne i tre arveklasser:

Første arveklasse

Består af ægtefælle og børn (livsarvinger). Hvis afdøde efterlader sig en ægtefælle, deler denne og børnene arven. Ægtefællen modtager halvdelen af boet, mens den anden halvdel deles mellem børnene. Hvis der ikke er børn, arver ægtefællen det hele.

Anden arveklasse

Hvis der ikke er nogen livsarvinger, går arven til afdødes forældre og deres efterkommere (afdødes søskende). Hvis en forælder er død, overtager den afdødes søskende denne forælders arveandel.

Tredje arveklasse

Hvis der heller ikke er nogen arvinger i anden arveklasse, går arven til bedsteforældrene og deres efterkommere (afdødes onkler, tanter og fætre/kusiner). Bedsteforældrene arver i første omgang, men hvis de er døde, går arven videre til deres børn.

Hvis der ikke er nogen arvinger i nogen af disse klasser, og der ikke findes et testamente, tilfalder arven staten.

Testamente: Hvordan påvirker det arven?

Et testamente er et juridisk dokument, hvor en person kan bestemme, hvordan deres ejendele skal fordeles efter deres død. Et testamente kan ændre den lovbestemte arverækkefølge og sikre, at særlige ønsker bliver opfyldt, fx at en bestemt genstand eller sum penge tilfalder en bestemt person eller organisation.

For at et testamente skal være gyldigt, skal det oprettes i overensstemmelse med de formelle krav i arveloven, fx at det skal underskrives af testator (den person, der opretter testamentet) i overværelse af to vidner, som begge skal være til stede samtidig og bekræfte deres tilstedeværelse ved underskrift.

Vi anbefaler altid at kontakte en advokat, for at få udført testamente.

Offentlig gældsanmeldelse: Sikring af kreditorernes ret

Når en person dør, skal kreditorerne have mulighed for at gøre krav på betaling af gæld fra boet. Dette sker gennem en offentlig gældsanmeldelse, hvor boet bekendtgøres i Statstidende, og kreditorerne får en frist til at melde deres krav. Hvis kreditorerne ikke anmelder deres krav inden for denne frist, kan de miste retten til betaling fra boet.