Blomster og kistepynt

Jeg kan hjælpe dig med blomsterbestilling, blomsterflytning eller til at finde frem til den helt rigtige kistepynt.

Blomster og kistepynt

Udvælgelse af blomster og kistepynt

Hvis man ønsker blomster på kisten, kranse og kirkepynt er det vigtigt, at det rammer lige netop sådan som den afdøde ønskede det eller som de pårørende selv måtte ønske.

Jeg vil gerne være behjælpelig med blomsterbestilling. Jeg har ikke samarbejde med en specifik blomsterhandler, så du har som pårørende en stor indflydelse på, hvor jeg skal bestille. Jeg vil også gerne give dig nogle forslag eller anbefalinger til, hvor du selv kan bestille.

Hvis man har nogle helt særlige ønsker til pynten, anbefaler jeg, at man selv snakker med blomsterhandleren, så man opnår det bedste resultat, der matcher lige præcis din forventning.

Blomsterflytning

Jeg tilbyder også blomsterflytning fra kirken eller kapellet til kirkegården eller andre ønskede destinationer. Ved at få min hjælp til blomsterflytning kan du få mere ro på dagen, så du kan fokusere på at mindes og ære den, du har mistet.