De første 24 timer efter et dødsfald – en tjekliste

Kontakt bedemand

Har du lige mistet en, du holder af, er det helt naturligt ikke at vide, hvad man skal gøre. Denne liste er kort med vilje. Der er kun få ting, der skal gøres med det samme. Resten kan vente, og meget kan bedemanden tage sig af.

Ring døgnet rundt: 30 14 44 00

Det skal gøres med det samme

  1. Kontakt en læge. Var dødsfaldet forventet, ringer du til egen læge eller lægevagten. Var det uventet, eller er du i tvivl, ringer du 112. Sker dødsfaldet på sygehus, hospice eller plejehjem, sørger personalet for lægen.
  2. Giv besked til de nærmeste. Ring til den nærmeste familie. I behøver ikke ringe til alle selv: Bed en eller to om at hjælpe med at give besked videre.
  3. Tag afsked i jeres eget tempo. I må gerne blive hos afdøde i et stykke tid. Tænd et lys, sid stille, eller lad børn og familie komme og sige farvel.
  4. Ring til en bedemand. Når I er klar, ringer I til bedemanden. Vi aftaler, hvornår afdøde skal hentes, og hvornår vi mødes til den første samtale.

Det kan bedemanden tage sig af

  • Transport af afdøde til kapel
  • Anmeldelse af dødsfaldet på borger.dk
  • Kontakt til kirke, præst og kirkegård
  • Ansøgning om begravelseshjælp
  • Dødsannonce, blomster og musik

Det kan vente til de næste dage

Begravelsen eller bisættelsen finder normalt sted senest 8 dage efter dødsfaldet. Der er altså tid til at træffe beslutningerne i ro, og I står ikke alene med dem.

Find et dokument med afdødes ønsker

Hvis I har tid, så se efter, om afdøde har skrevet sine ønsker ned, for eksempel i Min sidste vilje. Det kan være et ønske om askespredning, en bestemt salme eller en kirke. Har I ikke fundet noget, er det helt i orden. Vi finder ud af det sammen.

Læs også om, hvad der sker ved dødsfald i hjemmet, på hospice eller sygehus.

Ofte stillede spørgsmål

Ring til lægevagten, hvis dødsfaldet var forventet. Du kan også ringe til mig om natten. Jeg har døgnservice på 30 14 44 00.

Nej. I bestemmer selv, hvornår I er klar. Vi aftaler tidspunktet sammen.

Det koster ikke noget at ringe og få råd. Den første samtale forpligter ikke til noget.