Ja. Udgifter, der er naturligt og rimeligt forbundet med begravelsen eller bisættelsen, kan som udgangspunkt afholdes af dødsboet.

Rimelige begravelsesudgifter har desuden en særlig prioritet. Hvis et dødsbo behandles som insolvent, skal rimelige begravelsesudgifter betales før almindelig gæld i boet. Det følger af dødsboskiftelovens § 71.

Det betyder dog ikke, at man frit kan bestille ydelser for et hvilket som helst beløb og være sikker på, at boet kan eller vil dække dem. Udgifterne skal være rimelige, og det er samtidig vigtigt at undersøge, hvor mange midler der faktisk er i boet.

Hvilke udgifter kan boet typisk betale?

Der findes ikke én fast liste, der passer på alle dødsboer. Men en række almindelige udgifter vil normalt have en så tæt forbindelse til begravelsen eller bisættelsen, at de kan betragtes som begravelsesudgifter.

Det kan blandt andet være:

• Bedemand
• Kiste
• Urne
• Rustvogn og nødvendig transport
• Kremation
• Gravning
• Gravsted
• Blomster, kranse og kistedekoration
• Dødsannonce
• Gravsten
• Udgifter i forbindelse med kirke eller kapel
• Organist, korsang eller lignende
• En rimelig mindesammenkomst efter ceremonien

Det afgørende er ikke kun, hvad der købes, men også om udgiften samlet set kan betragtes som rimelig.

Hvad er en “rimelig” begravelsesudgift?

Der er ikke et bestemt maksimumsbeløb, som gælder for alle begravelser.

En almindelig kiste, blomster til ceremonien og en mindre mindesammenkomst vil typisk være lettere at betragte som rimelige begravelsesudgifter end meget kostbare eller usædvanlige tilvalg.

Det er især vigtigt at være forsigtig, hvis afdøde efterlader sig et bo med begrænsede værdier.

En dyrere løsning er ikke nødvendigvis et problem, hvis boets økonomi kan bære den. Men hvis der er tvivl om økonomien, bør man undersøge forholdene, inden større udgifter bestilles.

Vær især opmærksom på ekstraordinære udgifter

Det kan være en god idé at undersøge nærmere, inden boet belastes med eksempelvis:

• En meget kostbar gravsten
• En meget stor eller dyr mindesammenkomst
• Langvarig vedligeholdelse af et gravsted
• Rejse- og hoteludgifter for familie
• Andre udgifter, der kun indirekte vedrører begravelsen

Der kan være forskel på, hvordan den enkelte udgift behandles. Eksempelvis  betaling for vedligeholdelse af gravsted først kan ske, når skifteretsattesten foreligger.

Hvem hæfter for regningen?

Her er en vigtig forskel, som mange overser:

At en udgift kan dækkes af dødsboet, er ikke nødvendigvis det samme som, at den pårørende ikke selv hæfter over for leverandøren.

Den person, der bestiller eksempelvis bedemand, blomster, gravsten eller mindesammenkomst, kan som udgangspunkt komme til at hæfte for betalingen over for den virksomhed, ydelsen er bestilt hos.

Hvis dødsboet har tilstrækkelige midler, kan udgiften normalt dækkes eller refunderes af boet. Men hvis der ikke er penge nok i boet, risikerer den person, der har bestilt ydelsen, selv at skulle betale det manglende beløb.

Derfor er det særligt vigtigt at få overblik over boets økonomi, hvis man ved eller forventer, at afdøde kun efterlader sig få værdier.

Kan man betale begravelsen fra afdødes bankkonto?

Når dødsfaldet er registreret, bliver afdødes bankkonti normalt spærret. Det gælder også fælleskonti, som afdøde eksempelvis havde sammen med en ægtefælle.

Det betyder, at familien ikke bare kan logge ind i afdødes netbank og betale begravelsen.

Du bør heller ikke bruge afdødes betalingskort, MitID eller netbank efter dødsfaldet.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at familien selv skal lægge alle pengene ud.

Sådan kan betalingen foregå

I praksis er der typisk forskellige muligheder.

1. Banken betaler regningen fra boets konto

Kontakt afdødes bank og spørg, hvordan banken håndterer begravelsesregninger.

Nogle banker kan betale visse begravelsesudgifter direkte fra afdødes konto, selv om kontoen ellers er spærret, og før skifteretsattesten er udstedt.

Flere banker oplyser eksempelvis, at begravelsesudgifter som regel kan betales inden udstedelsen af skifteretsattesten, hvis der var tilstrækkelige penge i dødsboet på dødsdagen.

Bankernes procedurer kan variere, så kontakt altid den konkrete bank.

2. En pårørende lægger pengene ud

En anden mulighed er, at en pårørende betaler regningen fra sin egen konto.

Hvis boet har midler til det, kan den pårørende efterfølgende få sit dokumenterede udlæg refunderet fra dødsboet. banker beskriver eksempelvis denne mulighed som en af måderne at håndtere begravelsesudgifter på.

Gem derfor altid både faktura og dokumentation for betalingen.

3. Bedemanden hjælper med dele af processen

Bedemanden kan ofte hjælpe med at skabe overblik over økonomien omkring begravelsen og kan blandt andet søge om offentlig begravelseshjælp på vegne af de pårørende, hvis der gives fuldmagt.

Gem alle fakturaer og kvitteringer

Uanset hvordan begravelsen bliver betalt, bør I gemme dokumentation for samtlige udgifter.

Gem eksempelvis:

• Fakturaer
• Kvitteringer
• Kontoudtog eller betalingsbekræftelser
• Prisoverslag
• Korrespondance med banken
• Dokumentation for eventuelle tilskud

Dokumentationen gør det lettere at få korrekt overblik over udgifterne, når dødsboet senere skal behandles.

Hvad hvis der næsten ikke er penge i boet?

Hvis afdøde kun efterlader sig få værdier, kan dødsboet i nogle tilfælde afsluttes som et boudlæg.

For dødsfald i 2026 er beløbsgrænsen for boudlæg 55.000 kr. efter de relevante fradrag, herunder rimelige begravelsesudgifter. Beløbet reguleres løbende, så man bør altid kontrollere den aktuelle grænse.

Ved et boudlæg overtager modtageren ikke automatisk afdødes almindelige gæld. Boets midler skal blandt andet anvendes til begravelsen og behandlingen af boet.

Er der udsigt til et meget lille bo, er det derfor en god idé at være ekstra tilbageholdende med større tilvalg til begravelsen, indtil økonomien er afklaret.

Kan man få begravelseshjælp?

Ja. I nogle tilfælde kan der søges om offentlig begravelseshjælp gennem Udbetaling Danmark.

Hvis afdøde var 18 år eller derover, kan begravelseshjælpen i 2026 være op til 13.550 kr. Det konkrete beløb afhænger blandt andet af afdødes alder, familieforhold og formue samt i nogle tilfælde en ægtefælles formue.

Den pårørende kan selv søge om begravelseshjælp, men bedemanden kan også gøre det med en fuldmagt.

Da satser og formuegrænser reguleres, bør de aktuelle beløb altid kontrolleres på borger.dk.

Eksempel: Sådan kan det foregå

Forestil dig, at en person dør og efterlader 100.000 kr. på sin bankkonto.

Familien aftaler en begravelse med en samlet pris på 28.000 kr.

Da banken har spærret afdødes konto efter dødsfaldet, kontakter familien banken og sender fakturaerne for bedemand, blomster og øvrige begravelsesudgifter.

Hvis banken accepterer udgifterne og betingelserne er opfyldt, kan regningerne i nogle tilfælde betales direkte fra dødsboets midler.

Familien undgår dermed selv at lægge de 28.000 kr. ud.

Efter betaling af begravelsesudgifterne vil de resterende midler fortsat høre til dødsboet og blive håndteret i forbindelse med den efterfølgende bobehandling.

Eksempel: Hvad hvis familien allerede har betalt?

En datter betaler selv bedemandens regning på 20.000 kr.

Hun bør gemme både fakturaen og dokumentationen for, at beløbet er betalt fra hendes egen konto.

Hvis der er tilstrækkelige midler i dødsboet, kan hendes dokumenterede begravelsesudgift efterfølgende søges refunderet fra boet.

Eksempel: Hvad hvis boet ikke har penge nok?

En søn bestiller en begravelse til 35.000 kr., men efterfølgende viser det sig, at der kun er 15.000 kr. til rådighed i boet.

Her er det vigtigt, at han ikke går ud fra, at resten af regningen automatisk forsvinder.

Som bestiller kan han hæfte over for bedemanden eller andre leverandører for den del af regningen, der ikke kan dækkes af boet.

Det er derfor en god idé at undersøge boets økonomiske situation så tidligt som muligt.

Sådan gør du – trin for trin

Hvis du står med ansvaret for en begravelse eller bisættelse, kan processen kort opsummeres sådan:

1. Få et prisoverslag på begravelsen eller bisættelsen.
2. Undersøg boets økonomi, så vidt det er muligt.
3. Kontakt afdødes bank, inden du selv betaler større regninger.
4. Gem alle fakturaer og betalingskvitteringer.
5. Undersøg muligheden for begravelseshjælp.
6. Vær forsigtig med større tilvalg, hvis boets økonomi er usikker.
7. Afvent skifterettens behandling og skifteretsattesten, før der disponeres over boets øvrige midler og værdier.

Få overblik, før de store udgifter bestilles

Det vigtigste er at få skabt et økonomisk overblik så tidligt som muligt.

I mange dødsboer er der uden problemer penge til at betale en almindelig begravelse eller bisættelse. Men især ved mindre dødsboer kan det være vigtigt at undersøge økonomien, kontakte banken og søge relevant begravelseshjælp, inden større udgifter bestilles.

Er du i tvivl om, hvad der kan betales af et konkret dødsbo, bør du kontakte afdødes bank, skifteretten eller en rådgiver med speciale i dødsbobehandling.

Artiklen er generel information og kan ikke erstatte konkret juridisk rådgivning. Satser og beløbsgrænser i artiklen er angivet for 2026 og kan ændre sig.