Begravelse, når du ikke er medlem af Folkekirken
Når en kær går bort, står de efterladte ikke alene med sorgen, men også med en række praktiske beslutninger. En af de første og mest grundlæggende spørgsmål er, hvordan begravelsen skal foregå, især hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken. Mange tror fejlagtigt, at man står uden muligheder, eller at en værdig ceremoni kræver medlemskab. Det gør det ikke.
Denne artikel giver dig et klart og trygt overblik over, hvordan en borgerlig begravelse foregår, hvad man kan og ikke kan som ikke-medlem af Folkekirken, økonomiske forhold, samt regler for gravplads og ceremonier. Undervejs finder du også praktiske råd og hjælp til at navigere i beslutningerne.
Borgerlig begravelse som et værdigt og personligt farvel
En borgerlig begravelse er en afsked uden kirkelig handling og uden præst. Den kan være lige så smuk, personlig og betydningsfuld som en kirkelig ceremoni og faktisk ofte mere fleksibel.
En borgerlig ceremoni kan foregå i:
- et kapel
- et krematoriekapel
- et forsamlingshus
- private omgivelser
- udendørs i naturen
Her er det de pårørende der bestemmer rammerne, ofte sammen med en bedemand. Der kan indgå musik, taler, digte, lys eller særlige ritualer skabt af familien.
Selvom man ikke er medlem af Folkekirken, kan man stadig blive begravet eller få urnen sat ned på kirkegården, da kirkegårde i Danmark er offentlige. Det betyder, at alle borgere har ret til en gravplads. Forskellen er primært økonomisk, da man betaler fuld takst som ikke-medlem.
Vil du læse mere om borgerlige begravelser eller nedsættelser, kan du læse vores guide her:
Begrænsninger ved begravelse uden medlemskab af folkekirken
Når den afdøde ikke var medlem af folkekirken, er der to ting, man ikke kan:
- Man kan ikke få en præst til at forestå ceremonien.
En kirkelig handling forudsætter medlemskab. Man kan forespørge en præst, men de har ret til at sige nej. Nogle gange kan det lade sig gøre, hvis ægtefællen er medlem af folkekirken. - Man kan ikke få kirkelige ritualer som officiel del af begravelsen.
Her træder familien i stedet ind og skaber en personlig afsked, eventuelt med en bedemand som ceremonileder.
Derudover mister man visse økonomiske fordele, som medlemmer normalt får på kirkegården (nedsatte takster).
Retten til gravplads på kirkegården også uden medlemskab
Selvom man ikke er medlem af Folkekirken, har man fortsat fuld ret til at blive begravet eller få urnen sat ned på en dansk kirkegård. Kirkegårde er offentlige institutioner, og lovgivningen sikrer, at alle borgere, uanset tro, medlemskab eller tilknytning til kirken, kan få en gravplads.
Det betyder, at man stadig kan få:
- et gravsted på kirkegården
- urnenedsættelse efter kremation
- mulighed for at benytte kirkegårdens kapel i forbindelse med en borgerlig ceremoni (mod betaling)
Den eneste forskel er den økonomiske side. Når man ikke er medlem af Folkekirken, betaler man de fulde takster for gravsted, vedligeholdelse og eventuel brug af kapel. Medlemmer får ofte reducerede priser, da de betaler kirkeskat.
For mange familier er det en lettelse at vide, at man stadig kan vælge den lokale kirkegård som sidste hvilested, også selvom afskeden foregår helt uden kirkelige ritualer.
Når familien ønsker kirkelig medvirken ved en borgerlig afsked
For nogle familier er ønsket om en præst stærkt forbundet med tradition, trøst og kontinuitet, også selvom afdøde ikke var medlem af Folkekirken. Det kan opstå i situationer, hvor troen eller ritualerne har betydning for de efterladte, og hvor en kirkelig ramme opleves som det mest naturlige. Alligevel er udgangspunktet, at præster i Folkekirken ikke kan foretage en kirkelig handling for en person, der ikke var medlem, da medlemskab er et centralt krav. Både præsten og kirkens retningslinjer er forpligtet til at respektere dette, og i praksis siger de fleste præster derfor nej.
Selvom en præst ikke kan medvirke, findes der dog flere meningsfulde alternativer, som giver mulighed for en smuk og værdig ceremoni. Familien kan f.eks. vælge at afholde en personlig mindehøjtidelighed efter den borgerlige handling, hvor der stadig kan indgå salmer, musik eller oplæsning, hvis det har betydning. Det er også muligt at invitere en privat ceremonileder, for eksempel en humanistisk ceremonileder, som kan hjælpe med at skabe en varm og nærværende atmosfære.
Mange familier vælger desuden at forme egne ritualer, der giver den samme ro og højtidelighed, man forbinder med en kirkelig afsked: tænde lys, læse bønner eller tekster, afspille salmer eller synge fællessange. På den måde kan man kombinere det personlige og det traditionsrige, og skabe et afskedsrum, der både ærer afdøde og giver de efterladte en følelse af sammenhæng og mening, selv uden en præsts deltagelse.
Afklaring af afdødes medlemskab i Folkekirken
Når en afsked skal planlægges, er det afgørende at vide, om afdøde var medlem af Folkekirken, da medlemskab har betydning for både ceremoniform og økonomi. Hvis der er usikkerhed, kan en bedemand hurtigt undersøge medlemskabet via CPR-registret, så familien ikke selv skal håndtere den administrative del. Man kan også vælge at kontakte den lokale kirke, hvor afdøde boede, da de kan bekræfte eller afkræfte medlemskabet.
Derudover kan tidligere dokumenter være til hjælp f.eks. dåbsattest, tidligere medlemskort eller noter og samtaler om afdødes ønsker. En tydelig afklaring gør det lettere at planlægge afskeden på en måde, der respekterer afdødes holdning og giver familien ro i beslutningsprocessen.
Økonomien ved en borgerlig begravelse
Prisen på en borgerlig begravelse afhænger af mange individuelle valg, og derfor kan udgifterne variere betydeligt. Valg af kiste eller urne, blomster, gravsted, transport og ceremoniplads spiller alle ind, ligesom det også gør en forskel, om man vælger jordbegravelse eller kremation. Bedemandens ydelser udgør typisk den største samlede post, efterfulgt af kirkegårdens takster.
En typisk fordeling af udgifter ser således ud:
- Bedemand: 10.000–25.000 kr.
- Kremation: 3.000–7.000 kr.
- Gravsted og fredningsperiode: 6.000–25.000+ kr.
- Urnenedsættelse: 500–1.500 kr.
Som ikke-medlem betaler man den fulde pris for kirkegård og kapel, da man ikke får medlemsbaserede tilskud. Samlet ender en borgerlig begravelse ofte mellem 15.000 og 30.000 kr., men der findes muligheder både under og over dette niveau, afhængigt af familiens ønsker og behov.
Vil du høre mere?
Kontakt mig for et uforpligtende tilbud og en samtale om jeres behov.
Økonomisk ansvar ved manglende midler i boet
Når et dødsbo ikke indeholder penge nok til at dække begravelsen, gælder særlige regler for betaling og ansvar. Begravelsesudgifter har altid førsteprioritet i boet, og hvis der ikke er tilstrækkelige midler, kan kommunen træde til. Dette sker dog kun, hvis ingen pårørende selv bestiller en bedemand eller andre ydelser. I så fald sørger kommunen for en enkel nødbegravelse, hvor de mest nødvendige forhold sikres.
Der findes også mulighed for offentlig begravelseshjælp fra Udbetaling Danmark. Hjælpen afhænger af afdødes formue og civilstand og kan udgøre op til ca. 12.000–13.000 kr., hvilket kan være en stor hjælp for familien i en svær tid.
Det er vigtigt at understrege, at pårørende kun hæfter, hvis de aktivt bestiller ydelser hos en bedemand. Hvis familien ikke indgår aftaler eller bestiller hjælp, er de ikke økonomisk ansvarlige for udgifterne. Dette giver en vigtig tryghed for familier, der står i en både følelsesmæssig og økonomisk sårbar situation.
Ønsker I en personlig og stille afsked uden religiøse ritualer?
At miste en, man holder af, er en af livets mest sårbare oplevelser.
Min passion er at være en rolig og omsorgsfuld støtte gennem hele processen, både for at lette sorgen og for at sørge for, at alt det praktiske bliver håndteret med respekt og værdighed.
Som bedemand hjælper jeg med:
- transport og håndtering af afdøde
- valg af kiste og urne
- koordinering af ceremonien
- kontakt til myndigheder
- udformning af personlige ritualer
- praktiske beslutninger om gravsted, dokumentation og planlægning
Min vigtigste opgave er, at I føler jer trygge, set og støttet, hele vejen frem mod den sidste afsked.
Ofte stillede spørgsmål om gegravelse uden medlemskab af Folkekirken
Hvordan foregår en begravelse, hvis man ikke er medlem af Folkekirken?
En borgerlig begravelse foregår uden præst og uden kirkelige ritualer. Ceremonien kan afholdes i et kapel, et krematoriekapel, et forsamlingshus, private lokaler eller udendørs, afhængigt af familiens ønsker.
Hvad kan man ikke, når man ikke er medlem af Folkekirken?
Man kan ikke få en præst til at forestå ceremonien, og man kan ikke få en kirkelig handling med salmer og ritualer. Man får heller ikke de økonomiske rabatter og tilskud, som medlemmer normalt får på kirkegården.
Hvad koster en borgerlig begravelse?
En borgerlig begravelse koster typisk mellem 15.000 og 30.000 kroner, afhængigt af valg af kiste eller urne, ceremoniets form, transport, blomster og udgifter til kremation eller gravplads.
Hvem betaler, hvis der ikke er penge i boet?
Det er dødsboet, der betaler begravelsen som det første. Hvis der ikke er midler nok, kan der søges om offentlig begravelseshjælp. Pårørende hæfter kun for udgifterne, hvis de selv har bestilt ydelser hos bedemanden.
Kan man blive nedsat på kirkegården, selvom man ikke er medlem?
Ja, alle borgere kan få en gravplads på en kirkegård, da kirkegårde er offentlige. Man betaler dog fuld pris for gravsted og vedligeholdelse, når man ikke er medlem af Folkekirken.
Kan man få en præst, hvis familien ønsker det?
Som udgangspunkt nej. Præster i Folkekirken kan ikke foretage en kirkelig handling for en person, der ikke var medlem. Familien kan i stedet vælge en personlig eller humanistisk ceremoni.
Hvordan finder man ud af, om afdøde er medlem af Folkekirken?
En bedemand kan slå medlemskab op via CPR-registret. Man kan også kontakte den lokale folkekirke eller se i afdødes dokumenter, hvis der er tvivl.
