Bisættelse eller begravelse – hvad er forskellen?
Når et menneske går bort, er det naturligt at ønske en værdig og meningsfuld afsked. I Danmark er der overordnet set to typer ceremonier, når et dødsfald sker: en bisættelse eller en begravelse. Selvom disse to begreber ofte benyttes i flæng, er der faktisk nogle væsentlige forskelle mellem dem.
Vi vil forklare, hvad en bisættelse og en begravelse er, samt belyse ligheder og forskelle, så man bedre kan træffe en beslutning, hvis man står over for at skulle arrangere en afsked. Vi vil komme ind på de praktiske, kulturelle og religiøse aspekter samt de overvejelser, man bør gøre sig, når man vælger den ene form frem for den anden.
Hvad er en begravelse?
En begravelse er traditionelt set den ældste form for afskedsceremoni, hvor kisten sænkes direkte i jorden. Den finder som oftest sted i umiddelbar forlængelse af en ceremoni i kirken eller kapellet, og kisten køres derefter til gravstedet på kirkegården, hvor den begraves i den valgte grav.
En begravelse er ofte kendetegnet ved en ceremoni, hvor præsten (hvis det er en kirkelig begravelse) holder en mindetale, beder en bøn og eventuelt læser et stykke fra Bibelen. Der synges salmer, og der kan være musikstykker, som den afdøde eller de pårørende har valgt. Når ceremonien er afsluttet, bærer bedemændene kisten ud til gravstedet, hvor den sænkes i jorden, og de pårørende kan herefter kaste en blomst, en rose eller en håndfuld jord på kisten som et sidste farvel.
Traditionelt symboliserer begravelsen, at den afdøde vender tilbage til jorden. Denne form er især udbredt i Danmark og har været den dominerende skik i mange århundreder. I dag vælger stadig mange familier begravelse, især hvis de ønsker at fastholde en konkret gravplads med en gravsten, hvor man kan besøge og mindes afdøde i mange år efter.
Hvad er en bisættelse?
En bisættelse adskiller sig fra en begravelse primært ved, at den afdødes krop efter ceremonien ikke sænkes direkte i jorden, men i stedet kremeres (brændes). Ceremonien for en bisættelse kan i princippet minde meget om en traditionel begravelse: man mødes i kirken eller kapellet, holder en mindehøjtidelighed, hører salmer og præstens ord, og ofte vil kisten være til stede under ceremonien. Men når selve ceremonien er slut, køres kisten til et krematorium, hvor den bliver brændt.
Efter kremeringen samles asken i en urne, som derefter nedsættes i jorden på et udvalgt gravsted, spredes over havet (hvis der er givet tilladelse til dette), eller opbevares i en urnegrav. Urnenedsættelsen kan foregå enten få dage eller flere uger efter selve bisættelsen, afhængig af familiens og krematoriets praktiske forhold.
Bisættelsen er derfor ofte forbundet med en lidt mere fleksibel tidsramme. Man kan vælge at have en fælles ceremoni først og derefter i ro og mag finde et egnet gravsted eller beslutte, hvor asken skal spredes. I moderne tid er bisættelser blevet mere udbredt, blandt andet fordi nogle finder det mere enkelt eller mere i tråd med den afdødes ønske om en mindre traditionstung ceremoni, eller fordi gravpladsforholdene er blevet mere begrænsede i visse byområder.
Forskellene på ceremonierne
- Jordbegravelse vs. kremering:
Den mest åbenlyse forskel er, at ved en begravelse sænkes kisten direkte i jorden, mens ved en bisættelse bliver kisten kørt til kremation. Efter kremeringen vil asken blive lagt i en urne. - Valg af gravsted:
Ved en traditionel begravelse får man en kistegrav. Denne grav kræver ofte mere løbende vedligeholdelse, da der er jord, beplantning og gravsten at tage sig af. Ved en bisættelse ender man med en urnegrav, som ofte kan være mindre og nemmere at vedligeholde. Der findes også fællesgravpladser, anonyme gravsteder og muligheden for at sprede asken over havet. Disse løsninger kan være mere fleksible, hvis man ikke ønsker det traditionelle gravsted. - Tidsfaktor:
Ved en begravelse sker nedsænkningen af kisten i jorden umiddelbart efter ceremonien, hvorimod der ved en bisættelse kan gå noget tid, før urnenedsættelsen finder sted. Dette kan give de pårørende en mulighed for at tænke sig om og planlægge, hvor asken skal placeres. - Omkostninger:
Prisen på en begravelse og en bisættelse kan variere. En kremering koster et beløb, men til gengæld kan urnegravsteder være billigere end kistegravsteder på længere sigt. Valg af kiste, urne, sten, samt omfanget af ceremonien, påvirker også de samlede udgifter. Ofte vil en bisættelse med urnegrav kunne være en billigere løsning end en traditionel begravelse, men det afhænger meget af de tilvalg, man foretager.
Ligheder i ceremoniel og stemning
- Jordbegravelse vs. kremering:
Den mest åbenlyse forskel er, at ved en begravelse sænkes kisten direkte i jorden, mens ved en bisættelse bliver kisten kørt til kremation. Efter kremeringen vil asken blive lagt i en urne. - Valg af gravsted:
Ved en traditionel begravelse får man en kistegrav. Denne grav kræver ofte mere løbende vedligeholdelse, da der er jord, beplantning og gravsten at tage sig af. Ved en bisættelse ender man med en urnegrav, som ofte kan være mindre og nemmere at vedligeholde. Der findes også fællesgravpladser, anonyme gravsteder og muligheden for at sprede asken over havet. Disse løsninger kan være mere fleksible, hvis man ikke ønsker det traditionelle gravsted. - Tidsfaktor:
Ved en begravelse sker nedsænkningen af kisten i jorden umiddelbart efter ceremonien, hvorimod der ved en bisættelse kan gå noget tid, før urnenedsættelsen finder sted. Dette kan give de pårørende en mulighed for at tænke sig om og planlægge, hvor asken skal placeres. - Omkostninger:
Prisen på en begravelse og en bisættelse kan variere. En kremering koster et beløb, men til gengæld kan urnegravsteder være billigere end kistegravsteder på længere sigt. Valg af kiste, urne, sten, samt omfanget af ceremonien, påvirker også de samlede udgifter. Ofte vil en bisættelse med urnegrav kunne være en billigere løsning end en traditionel begravelse, men det afhænger meget af de tilvalg, man foretager.
Både bisættelser og begravelser handler grundlæggende om at tage en værdig afsked med den afdøde. Ceremonierne kan foregå i kirker, kapeller eller andre egnede lokaler, alt efter familie og afdødes ønsker.
Der vil typisk være salmer, musik, tale eller prædiken, blomsterdekorationer og muligheden for at pårørende kan holde mindetaler. Den følelsesmæssige dimension er også ens: både bisættelser og begravelser giver plads til sorg, mindeord, kærlige tanker, smukke ritualer og mulighed for at sige et sidste farvel. Begge dele kan tilpasses den afdødes ønsker, livssyn og værdier, ligesom de efterladte kan være med til at sætte deres præg på ceremonien.
Religiøse og kulturelle overvejelser
I Danmark foregår de fleste bisættelser og begravelser i Folkekirkens regi, men der er også mulighed for sekulære ceremonier eller ceremonier tilhørende andre trossamfund. Den religiøse dimension kan påvirke valget mellem bisættelse og begravelse. Nogle religioner og kulturer har klare traditioner og regler for, hvordan kroppen skal håndteres efter døden. For eksempel er kremering i visse religioner mere udbredt eller mere accepteret end i andre. Er man medlem af Folkekirken, er der en fast liturgi og vejledning for både begravelser og bisættelser, men der er som oftest rum for individuelle ønsker i form af musikvalg, tekster og mindetaler. For dem, der ikke ønsker en kirkelig handling, kan ceremonien tilpasses deres ønsker i et kapel, et andet egnet lokale eller måske endda i naturen, hvis det kan lade sig gøre.
Hvornår skal man vælge hvad?
Valget mellem bisættelse og begravelse er i høj grad et personligt anliggende, der afhænger af den afdødes og de pårørendes ønsker. Her er nogle overvejelser, der kan gøre valget lettere:
- Den afdødes ønsker:
Har den afdøde selv givet udtryk for, om han eller hun ønskede kremering eller jordbegravelse? Hvis der er et klart ønske, er det ofte mest naturligt at følge dette. - Plads og vedligeholdelse:
Ønsker man en konkret grav, som man kan besøge, eller foretrækker man en mere symbolsk markering? Er der tid og ressourcer til at vedligeholde en kistegrav, eller passer en urnegrav, et fællesgravsted eller askespredning bedre til familiens situation? - Økonomi:
Har man et budget at overholde? Overvej, hvad der er økonomisk realistisk. Det kan være en fordel at tale med en bedemand om prisoverslag for begge muligheder. - Fleksibilitet:
Ønsker man at kunne udsætte valget af gravsted, eller ønskes et mere enkelt ritual? En bisættelse kan ofte give mere tid og fleksibilitet til eftertanke, mens en begravelse i højere grad kræver, at alt er på plads, når ceremonien finder sted.
Særlige typer af bisættelser og begravelser
Skovbegravelse
En skovbegravelse er en relativt ny begravelsesform i Danmark, som giver mulighed for at lægge den afdødes urne til hvile i en udvalgt skov, ofte et særligt fredet eller autoriseret område. Denne form for begravelse har fokus på naturen som det primære element og adskiller sig væsentligt fra de traditionelle kirkegårde med gravsten og faste gravsteder. I stedet for en konkret gravsten, markeres stedet typisk med en lille diskret plade i jorden eller på et træ, hvis overhovedet. Idéen er at lade den afdøde blive en del af den naturlige cyklus i skovens økosystem.
For mange, der vælger skovbegravelse, er det ønsket om en mindre formel, mere naturlig og bæredygtig afsked, der driver valget. Skoven kan opleves som et roligt helle, hvor livet og døden indgår i en større cirkulær sammenhæng. Det kan være, at den afdøde holdt særligt af at færdes i naturen, var friluftsmenneske eller blot ønskede en begravelsesform, der ikke kræver vedligeholdelse af gravstedet på traditionel vis.
Praktisk set forudsætter en skovbegravelse, at der er adgang til et officielt skovbegravelsesområde, hvilket i Danmark kræver særlig tilladelse. Der findes enkelte steder i landet, hvor sådanne skovområder er godkendt til formålet, dem kan du finde her. Her er urner typisk bionedbrydelige, hvilket understreger det miljøvenlige aspekt. Ceremonien kan foregå stille og roligt, med nærmeste pårørende til stede. Man kan vælge en kort mindehøjtidelighed, måske et par ord sagt i stilhed under træernes kroner, eller man kan lade den afdødes aske blive nedsat uden en egentlig ceremoni, alt efter hvad der ønskes.
Skovbegravelse appellerer ofte til dem, der ikke finder en traditionel kirkegård passende, eller som ønsker at minimere det fysiske fodaftryk af deres eftermæle. Det kræver ikke løbende gravstedsvedligeholdelse, da skoven passer sig selv, og besøg kan foregå på egne præmisser – gå en tur i naturen, tænde et lys, lægge en blomst eller blot nyde den ro, der råder mellem træerne.
Askespredning
Askespredning er en anden alternativ form for afsked, der i stigende grad vinder indpas i Danmark. Ved askespredning bliver den afdødes aske efter kremering spredt i naturen, typisk over åbent hav, men i visse tilfælde kan andre steder godkendes, hvis der gives særlig tilladelse. Denne form for afsked er særlig velegnet for dem, der ikke ønsker et traditionelt gravsted, men snarere en symbolsk handling, der frigør asken i et element, som den afdøde holdt af.
Havaskespredning er den mest udbredte form og kræver, at asken spredes mindst 200 meter fra kysten. Man kan enten benytte en båd, hvor familien og nære venner sejler ud for at sprede asken, eller man kan hyre en bedemand, der ordner det i overensstemmelse med lovgivningen. Det er en stilfærdig og ofte meget smuk ceremoni, hvor havets uendelighed og frihed symboliserer et sidste farvel. Mange vælger denne løsning, hvis den afdøde var glad for havet, sejlads, fiskeri eller blot følte et særligt slægtskab med åbne vidder. Du kan nedskrive ønske om askespredning på borger.dk.
For askespredning i andre naturområder, såsom skove, enge eller søer, kræves der særlig tilladelse fra de relevante myndigheder. Generelt anses askespredning over land for vanskeligere at få godkendt, da det kan medføre miljømæssige hensyn. Er der en særlig årsag til et specifikt sted – måske et barndomshjem eller en yndlingsudflugtsdestination – kan man ansøge om tilladelse, men man skal forvente en vis sagsbehandlingstid og eventuelt afslag.
En væsentlig fordel ved askespredning er, at den ikke medfører langsigtede forpligtelser i form af gravstedsvedligeholdelse, og at den afdødes minde lever videre i en friere form. De efterladte kan mindes den afdøde, når de ser ud over havet eller besøger det pågældende sted, men der er ingen fysisk markering, som en gravsten. På den måde er askespredning også en løsning for dem, der ønsker at tænke utraditionelt og undgå den faste ramme, som en kirkegård eller gravplads repræsenterer.
Samtidig kan askespredning opleves som mere end blot en praktisk løsning; for nogle er det en befriende, poetisk og stærk symbolsk handling. Den understreger, at livet og døden er forbundet med naturens kredsløb, og at mennesket, når det forlader denne verden, vender tilbage til de elementer, som det kom fra. I havet, i vinden eller i naturens store åndedræt.
Fælles træk og overvejelser
Både skovbegravelse og askespredning repræsenterer et andet syn på begravelseskultur end de traditionelle former. Her er fokus på naturen, enkeltheden og fraværet af den fysiske gravstedsforpligtelse. Man bør dog være opmærksom på, at disse afskedsformer kræver en klar forhåndsbeslutning og ofte en skriftlig erklæring fra den afdøde, mens vedkommende levede. Myndighederne ser gerne, at det er klart, at der var den afdødes ønske – især ved askespredning – da det ikke er en omvendelig beslutning, og der ikke efterfølgende er mulighed for at oprette et traditionelt gravsted.
For pårørende kan valget om skovbegravelse eller askespredning være en smuk måde at opfylde den afdødes sidste vilje på. Det kan være en måde at sige farvel, der føles mere i harmoni med den afdødes personlighed, værdier og forhold til naturen. Samtidig er det værd at huske på, at ikke alle finder denne form for afsked trøstende. Nogle efterladte kan savne det faste holdepunkt, en gravsten udgør, og man bør derfor tale åbent om disse ønsker i familien, så alle er indforstået med konsekvenserne.
I sidste ende handler både skovbegravelse og askespredning om den mening, vi tillægger døden og den måde, vi gerne vil mindes dem, vi elsker. Hvor en gravplads kan give en fysisk ramme, kan disse naturbaserede former for afsked give en fornemmelse af frihed, cyklisk liv og en slags evig forankring i naturens kredsløb. Det er ikke blot et sidste hvilested, men et symbol på, at livet fortsætter i en anden form, gennem naturen, elementerne og de minder, der lever videre i de efterladtes hjerter.
”Uanset om man vælger en begravelse eller en bisættelse, er formålet det samme: at tage en smuk og værdig afsked med et elsket menneske, og at markere det sidste farvel på en måde, der giver mening for både den afdøde og de efterladte. Begge former for ceremonier kan tilpasses individuelle ønsker, og ingen løsning er mere “rigtig” end den anden. Det handler om at finde den form, der bedst afspejler den afdødes personlighed, livssyn, tro og forhold til efterlivet – eller i fravær af klare ønsker, at vælge den form, som de efterladte finder mest trøstende og meningsfuld.
At skulle træffe dette valg i en tid med sorg kan være svært, men med god vejledning og overblik over forskellene og lighederne mellem bisættelse og begravelse kan man skabe en værdig og smuk ramme om det sidste farvel.”
